Tag Archives: Danske Spil

Betting

Super Bowl 50 optakt: Denver Broncos vs Carolina Panthers

Super_Bowl_50_top

Vi er i gang med de to længste uger i NFL-sæsonen, nemlig dér hvor AFC og NFC finalerne er overstået, og vi venter på den store Super Bowl-finale.

I år er det 50. gang at Super Bowl afvikles, og man kalder allerede nu årets møde mellem Denver Broncos og Carolina Panthers, for den største Super Bowl nogensinde.

Panthers er bookmaker-favorit, hvor Danske Spil har odds 1.45 på Carolina, mens Denver Broncos kan spilles til odds 3.00. NFL-kampe går sjældent ud i overtid, men skulle Super Bowl 50 slutte uafgjort og ende i “OT”, kan du få pengene hele 16 gange igen på Oddset hos Danske Spil.

 

Bag om Super Bowl 50

Det er Denver Broncos og Peyton Manning mod alles favoritter, Carolina Panthers, som er gået 17-1 gennem sæsonen, og som ligner et godt bud på Super Bowl 50-mestrene.

Denver Broncos har været dominerende gennem hele sæsonen, og har formentlig NFLs stærkeste forsvar netop nu. Denver har tilladt færrest yards imod sig i denne sæson, og med folk som Von Miller, Derek Wolfe, Malik Jackson og DeMarcus Ware, har Broncos en af de bedste defensive lines vi har set i NFL-regi længe, mens cornerbacks Chris Harris, Bradley Roby og Aqib Talib har holdt modstanderes wide receivere i skak hele sæsonen. Wade Phillips, Broncos defensive coordinator, er en af de bedste defensive coordinator i NFL historien, og han har banket et forsvar sammen, som nok skal gøre vejen til Super Bowl-ringen lang og hård for Carolina Panthers.

Panthers var dog det mest scorende hold i NFL i år. Quarterback Cam Newton har spillet sin bedste sæson i karrieren, og vinder sikkert også titlen som MVP i år, hvor det dog i særlig grad er Panthers løbespil, der i år har været af en helt anden verden. Corey Brown, Ted Ginn og Devin Funchess har bevist, at man ikke behøver at have de bedste wide receivere i rosteren, for at score tonsvis af point.

Man siger om NFL, at et godt angreb sælger billetter, men et godt forsvar vinder mesterskaber. Det er netop tilfældet her. Ligaens bedste forsvar mod ligaens bedste angreb. Sidst Broncos var i Super Bowl, var det dem, der havde det bedste angreb, men skal man tro udsagnet om Defense vs Offense, har Broncos nok ikke noget imod at rollerne er byttet om denne gang.

Det er dog et uomtvisteligt faktum, at Panthers er store favoritter her, og hvis du tror på et tættere kamp end bookmakerne, kan du sikkert finde rigtigt flotte handicap-linjer på kampen.